Vuggestuen

Start i vuggestuen

 

Når barnet er indmeldt kan I forældre gå via computer og Google Crome, ind på KBHforældre og oprette jeres barn. Her bør I svare på så meget som muligt. KBHforældre er en del af KBHbarn, der er et rummeligt app system til registrering af børnene i Røde Ko. Systemet er bygget op så det er lige så lukket som e-boks er, hvorfor I trygt kan bruge det.  

Barnet og familiens start i vuggestuen er vigtig, og etableringen af det tætte pædagog- og forældresamarbejde er nødvendigt for barnets trivsel og udvikling i vuggestuen. Ofte er det første kontakt med institutionsverdenen og der er mange spørgsmål og tvivl – derfor er alle spørgsmål og al undren forståelige og aktuelle. 

Første dag i vuggestuen kommer barnet med forældrene på besøg i en time. De pædagoger/medhjælpere, som primært tager sig af barnet i starten, holder en startsamtale hvor der tales om praksis vedrørende starten, orientering om barnet og familien, samt forventninger til vuggestuelivet. Vi taler også om vuggestuens historie, struktur og praktiske informationer.

Introduktionen strækker sig almindeligvis over 1 – 2 uger, hvor barnet vænner sig til at være i vuggestue i længere tid. Personalet lærer barnet at kende, og barn og forældre vænner sig til at være adskilt. I begyndelsen skal børnene have korte dage i vuggestuen. Det er vigtigt at komme hjem når man ”har fået nok”, er træt og mættet af indtryk.

Efter en måned holder vi igen en samtale, uden barnet. Vi taler om hvordan starten er gået, finder ud af om forventningerne svarer til virkeligheden og eventuelt hvorfor ikke. Vi taler om barnets trivsel, udvikling og hvordan vi støtter bedst.

Den daglige kontakt kan bruges til praktiske informationer og snak om dagens forløb.

 

 

Forberedelsen til livet i vuggestuen

 

For at få den bedste og blideste start i Røde ko’s vuggestue er det vigtigt, at I som forældre har gennemtænkt hvilke vaner I har sammen med jeres lille barn. Vi er rigtig dygtige til vores pædagogiske, omsorgsarbejde og har stor viden, tips og trix til at håndterer børn. Men vi har også vores begrænsninger, vi kan fx ikke amme – ikke os alle i hvert fald.
Denne tekst udspringer af, at vi gennem et stykke tid har oplevet flere familier med spise, sove og pasnings udfordringer end tidligere.
Vi kan se, at forskellen på hjem og vuggestue er stor hos flere familier og vi syntes det er synd for børnene at de møder så store udfordringer ved vuggestue start.
 
Tænk derfor på følgende:
 
 Hvordan putter I jeres barn? Hvilke vaner har I? Fx:
 * Har barnet brug for mors hår at nuldre i?
 * Falder barnet i søvn mens I går rundt og vugger det?
 * Lægger I barnet ned når det skal sove eller sidder det op i sin seng og selv falder i søvn, forover?
 * Ammes barnet i søvn?
 * Sover det aldrig alene?
 * Hvilken seng sover barnet i? Er det dobbeltsengen?  

Vi gør sådan her: Jeres barn bliver puttet i barnevogn, eller krybbe, med sin sut, dyne og sovebamse. Barnet får sele på og bliver lagt ned, vi putter dynen godt om dem. Vi sir’ Go’nat’ og synger evt. en lille sang eller sætter musik på. Vi Putter flere børn, vi er gerne 2 til de 8 mindste. Så der er masser af putte lyde. Vi står lidt hos de børn der ikke sover endnu, lægger evt. en blød hånd på dem. Nogle børn falder selv hen. Det skal være dejligt at få fred i sin krybbe. Vi ser til børnene løbende og går rundt med lytte bøffer. Når børnene sover udfører vi andet praktisk arbejde.  

Lærer I jeres barn at spise selv? Får jeres barn lov til at mærke maden og selv finde munden? Drikker jeres barn af kop? Kan det selv?  Bliver jeres barn tilbudt rugbrød?

Vi gør sådan her: Meget små børn sidder på Trip Trap stol med bøjle og spros mellem benene. Barnet får vasket hænder med en vaskeklud, får hagesmæk på og får sin tallerken sat foran sig med børne ske i. Barnet får også en lille barnekop med lidt vand i. Herefter har barnet fri ’leg’ med sin mad og sit vand.  Vi sætter os gerne tæt på de mindste, vi har en ekstra ske og så mader vi barnet ind imellem - hvis nødvendigt. Men vi syntes de selv skal opleve deres mad, med så mange sanser som muligt. Når barnet skal lære at drikke, lære vi det at holde om koppen med begge hænder. Vi holder udenpå deres hænder til de ’forstår’ bevægelsen. De er super hurtige til at lære det , hvis de får lov. Vi fjerner også Trip Trap bøjlen så snart vi kan, det er vigtigt de kan ’holde’ sig selv ret siddende og det gør de bedst hvis de får muligheden.

Har jeres barn prøvet at blive passet af andre?

Det er rigtig godt hvis I som familie har øvet jer i at skilles: sige farvel og opleve at I kommer igen og blive så glade for at se hinanden. Hele denne seance er vigtig at lære, øve sig og deltage i. Det er fx også vigtigt I er gode til at sige ’farvel’ og har det okay med det. Med sindsro kunne vinke og sige: ”Vi ses om lidt igen”.
Vi mener at det er en opgave for barnet at blive passet af andre også af bedstemor og bedstefar. Det bruger børn noget energi på, hvor glædeligt og indholdsrigt det end er. Men bedstefar og bedstemors verden ligner jo jeres og børneinstitutioner er et helt 3’ide tilbud. Her er der mange flere børn, flere lyde, mange voksne osv. Vi er forskellige og de forskellige ’verdner’ er gode for barnet, men ikke alle situationer er lige gode. Det er fx ikke godt at skulle passes hos nogle der ikke ammer og ikke har mors bløde lange hår, når man er så lille og er blevet vant til det. Derfor er det så vigtigt at vi samarbejder og finder sammen om jeres barn.   

Er I gode til at vise jeres barn når noget ikke er okay? Hvordan håndtere I når jeres barn græder, fordi der noget det ikke må/ kan?  

Vi gør sådan her: Vi anerkender det som sker ved fx at se på barnet/ situationen/ problemet og siger gerne: ”Du vil rigtig gerne have dukken? Men det var jo Agnes der havde den, kom du med mig, så finder vi en anden” Vi tager barnet i hånden eller op på armen, trøster og sludre og finder en anden dukke. Hvis barnet er vredt fx over at det ikke må få naboens fine gummistøvler på, så sætter vi ord på ved at sige: ”Jamen det er jo Sørens gummistøvler og de er faktisk fine, men du må ikke…” og så tager vi barnet hen imod noget andet fx barnets egen jakke. Mens vi siger: ”Ja, jeg hører du er vred, du græder… Det var også ærgerligt… Men se nu hér…vi skal ud og gå, det bliver deeeejligt” Hvis barnet fortsætter så siger vi: ”Stop… Jeg vil have du stopper nu….” Ser om det hjælper… Siger måske: ”Ja, vi skal ud og lege” og så skynder vi os ud af døren, det hjælper rigtig godt at skifte scene.  

Hvordan siger I ’Nej’? Siger I det 5 gange og så får barnet et ’ja’? Eller kan I stå fast?

Vi gør sådan her: Vi siger ”Nej”, bare ”Nej”…. Én gang og: ”Jeg kan godt forstå du vil have den eller at du vil ud nu. Men det skal vi ikke…” Hvis barnet fortsætter med det som det vil have, tilbyder vi noget andet fx siger vi: ”Men du må finde dig noget i denne kasse” og ”Prøv at se…eeeeejee dén er spændende…”  

Har I lært jeres barn at være sammen med sig selv? At kunne sidde alene mens I lige henter noget fx i køkkenet? Er jeres barn tryg ved det? Er jeres barn vænnet til, at I går rundt i jeres hus og lejlighed uden det nødvendigvis er med og kan se jer hele tiden? ”Borte Tit Tit” er den vigtigste leg når vuggestue livet begynder.  

Vi gør sådan her: Vi er altid tilstede. Vi kan være 1 voksen til 12 børn kortvarigt og det betyder at vores opmærksomhed er der, hvor der er størst behov – kortvarigt. Vi er gerne 3 voksne til 12 børn midt på dagen, hvor der er flest børn og flest gøremål. Men vores døre går rigtig meget op og i. Der kommer og går rigtig mange voksne i Røde Ko og forstyrrelserne kan være mange. Vi prøver altid at begrænse disse forstyrrelser. Det skal især nye børn vænne sig til og det er godt at have øvet sig lidt i inden med sin mor og far. I kan være med til at begrænse forstyrrelserne for børn i Røde Ko ved, at være opmærksomme på de andre børn som er her, lige sige ’Hej’ til dem, ikke være her aaalt for længe og ikke aflevere midt i sang kl. 9.30 og være særligt opmærksomme, når vi er ved at lære nye børn at kende, de bliver så kede af det. Passe på med ikke at ’brase’ ind i børnenes virksomhed, det de er lige ved at ordne. De fordyber sig rigtig meget og er super lette at aflede. Ankom og gå med stor respekt for at Røde Ko først og fremmest er børnenes sted. 
 
Spørg os om ALT. Vi hjælper rigtig gerne. Fortæl os hvad I tænker, del det med os, vi er gode til at lytte.
 
Hilsen personalet i vuggestuen Røde Ko

 

Huskeliste til forældre

 

Påklædning og garderobe

Denne huskeliste er ment som en hjælp til at finde rundt i junglen af børneudstyr og hvad der lige er brug for på de forskellige årstider.

Når vi går ud med jeres børn, er det rigtig vigtigt at de har behageligt tøj og fodtøj på - som passer til årstiden.

Forår

Om foråret når det stadig er lidt køligt kan det være en god ide at anskaffe sig et thermosæt. Det er rart at have på fordi det er let og derfor nemt at bevæge sig i, og samtidig isolerer det mod kulden. Når I køber forårssko, så tænk på at de skal være lette at tage af og på og derfor er det en god ide med velcrolukning. I starten af foråret er det stadig en god ide med en tynd bomuldselefanthue. Af sikkerhedsmæssige årsager må børnene ikke have huer med bindesnore.

Det er også nødvendigt at anskaffe sig et regnsæt og gummistøvler. Det er vigtigt at der sidder en hætte på regnjakken, så det ikke regner ned i nakken.

Sommer

Om sommeren anbefaler vi, og sundhedsstyrelsen, at børnene bærer tøj, som mindst går til knæ og albuer. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver den bedste beskyttelse mod solen og er køligt, når det er varmt. I skal smøre børnene med solcreme hjemmefra. De steder, hvor huden ikke er dækket af tøj, skal huden smøres, f.eks. på ansigt og hænder. Brug en vandfast solcreme faktor 15, som beskytter mod både UVA og UVB-stråling. Børnene bør også have en bredskygget hat på, der dækker hoved og ører og skygger for ansigt og nakke.

Det er en god ide at have en lille jakke og en tynd cardigan til at ligge i garderoben, da det kan være lidt køligt om formiddagen når vi går på tur.

Når I køber sandaler, er det vigtigt at hæl og tæer er dækket til. Især de små tæer er udsatte på legepladsen.  Også her er det en god ide med velcrolukning.

Regntøj med hætte og gummistøvler hører også til sommer-garderoben.

Efterår

Om efteråret når det begynder at blæse og blive koldt, er regntøjet og gummistøvlerne vigtige, og ligesom om foråret, kan det være en god ide at anskaffe sig et thermosæt eller fleecesæt. Det er rart at have på fordi det er let og derfor nemt at bevæge sig i, og samtidig isolerer det mod kulden. En bomuldselefanthue hører også til efterårsgarderoben.

Vinter

Flyverdragt, vinterstøvler, hue og vanter hører til vintergarderoben. Når I anskaffer en flyverdragt, så sørg for, at der er en hel håndfuld stof på numsen af dragten, når barnet står op – hverken mere eller mindre, da det begrænser barnets bevægelsesfrihed, hvis den er enten for stor eller lille. To lynlåse foran på flyverdragten er en fordel, da dragten kan åbnes mere op og derfor er nemmere at kravle ned i, men ikke et "must".

Vinterstøvler med velcrolukning, er at anbefale, så børnene selv kan tage støvlerne af og på. Det er en rigtig god ide med en elefanthue, da den jo ikke alene varmer ørerne, men også halsen. Af sikkerhedsmæssige årsager må børnene ikke have huer med bindesnore i eller halstørklæder.

Det er vigtigt at jeres børn har vanter på når vi skal ud, så de ikke fryser om de små fingre.

Vores erfaring er, at når det er meget koldt, er de bedste vanter, luffer med lynlås. Når det ikke er så koldt er det fint med strikluffer. Fingervanter duer ikke til så små børn. Det er meget bedre med luffer. Det er samtidigt meget vigtigt at vanterne sidder fast i flyverdragten med elastiksnor, som kun lige når ud ad ærmet. Hvis de er længere, er de i vejen og barnet kommer til at træde på dem når de ikke er i brug. Snoren skal være bundet fast i stroppen i nakken af flyverdragten.

Da børn jo ikke altid ser det fornuftige i luffer, vil en uldtrøje, hvor ærmerne kan trækkes ud over hænderne, være et godt supplement. Det er i det hele taget en god ide at have en striktrøje eller fleecetrøje i garderoben til at have inden under flyverdragten i tilfælde af meget frost.

Garderoben

I garderoben synes vi, at det er smartest, at overtøjet hænger på knagen og at huen eller sommerhatten ligger i den grønne pose. Støvler/sko/sandaler placeres nederst og sutsko på øverste hylde. Hvis jeres barn bruger sut, kan den ligge i skabet.

Indendørs tøj

Det er rarest for børnene at have tøj på med stor bevægelsesfrihed og desuden også meget nemmere for børnene selv at tage deres tøj af og på, når de ikke har stramtsiddende tøj på.

De store børn øver sig i at gå på toilettet og derfor anbefaler vi, at de har todelt undertøj på i stedet for bodystocking. Det er svært selv at åbne bodystockingen og når de skal på toilettet hænger den ned i kummen.

Sutsko

Det er vigtigt at jeres børn har sutsko på, så de står fast og ikke får gennemblødte sokker, hvis nogen skulle være kommet til at spilde eller pjaske lidt med vand. Børnene skal helst selv kunne få dem af og på og de skal sidde tæt til foden. Det er ikke nødvendigt med uldsutsko, da vi har en god varme.

På varme sommerdage er det helt fint med bare tæer.

Bleer og skiftetøj

Hvert barn har en lille kurv, enten på spædstuen eller børnetoilettet, til skiftetøj og bleer. Det passer nogenlunde hvis I lægger 15 bleer i kurven hver mandag. Husk at tjekke "skiftetøjssituationen" ved samme lejlighed, også for om det passer - både til årstiden og i størrelsen.

Når vi sætter et lille markat på garderoben om at jeres barn mangler bleer eller skiftetøj, vil vi gerne bede jer sætte markatet ude på børnetoilettet, når I fylder op med det der nu mangler.

Navn i tøjet

Skriv navn i jeres børns tøj. Det er så ærgerligt at bruge tid på at finde ud af, hvilken hue der tilhører hvem, lige når vi står og skal ud. Og mindst ligeså ærgerligt er det, når den hjemmestrikkede trøje fra farmor forsvinder… Så husk at skrive navn i tøjet!

Hårspænder og elastikker

Af hensyn til de mindste børn, som jo kan finde på at proppe næsten alt i munden, fraråder vi brug af metalhårspænder i de små lokker. Brug i stedet hår elastikker.

 

Link til youtube sange med fagter

 

 

 

 

 

Klar til børnehave

 

Hvis jeres barn skal op i vores børnehave, hjælper vi med at lette overgangen, ved at tage på små besøg, så det lærer stedet og de nye kammerater at kende.
Cirka en gang om måneden tager en lille gruppe vuggestuebørn med børnehaven i skoven. Dette for at vuggestuebørnene lærer stedet at kende, men selvfølgelig også for at nyde naturen og de lækre omgivelser i Skodsborg. Endvidere har de ældste vuggestuebørn, i vinterhalvåret, rytmik i børnehaven med de yngste børnehavebørn. Disse besøg medvirker til at skabe en god relation til både børn og personale i børnehaven.

Hvis barnet har fået plads i en anden børnehave, arrangerer vi et besøg, hvis det kan lade sig gøre.
For at sikre en god overgang fra vuggestue til børnehave finder vi det vigtigt at sikre en god kommunikation mellem personale og forældre. Derfor holder vi en overleveringssamtale før barnet starter i børnehaven. Til denne samtale medvirker en fra barnets vuggestuegruppe, forældrene samt en pædagog fra barnets kommende børnehavegruppe. Samtalen foregår uden barnet.

Formålet med denne samtale er at overlevere informationer om barnets aktuelle udvikling, som kan hjælpe til en god start i børnehaven og ikke mindst at skabe tryghed hos forældrene ved på forhånd at kende til børnehavens rutiner og kunne spørge ind til disse før barnets start.

Samtalen varer ca. 30 min og vi har en dagsorden med faste punkter, for at sikre at vi kommer omkring de områder som vi finder vigtige.

 

 

Praktisk i hverdagen

Aflevere og hente

Alle børn afleveres i børnehaven på fjerde sal indtil kl. 8 hvorefter vuggestuebørnene går ned på tredje sal. 
Indtil kl. 9 har vi i vuggestuen og børnehaven lidt brød, mælk, te og kaffe, der kan supplere morgenmaden i hjemmet. Børn og forældre er her velkommen til at sætte sig sammen med os.

Alle børn skal være afleveret inden 9.30 hvor vi holder morgensamling medmindre andet er aftalt.

Det er vigtigt, at vi har opmærksomheden hos børnene til samlingen. Koncentrationen slipper let ved den mindste forstyrrelse. Derfor skal vi ikke forstyrres, når vi har samling og kommer I når vi har samling, bedes I vente med at aflevere, til vi er færdige.

Husk endelig at sige goddag og farvel når I henter og bringer, så vi ved, hvem der er kommet, og hvem der er gået. Er det svært at sige farvel hjælper vi gerne.

Hentes barnet af andre skal vi vide det.

Vi opfordre alle til at støtte sit barn, til at rydde det legetøj op det er i gang med at lege med, så alle tager sin tørn der sidst på eftermiddagen.

 

Traditioner

Vi makere de forskellige årstider og følger årets gang med de traditioner det byder på, det gør vi på følgende måder:

Fastelavn

De børn, der har lyst, er klædt ud, og vi slår katten af papkassen /tønden og spiser fastelavnsboller.

Sommerfest

Forældrebestyrelsen arrangerer en skovtur for børnene, søskende, forældre og personale i Kongens Have. Arrangementet af holdes enten før sommerferien i juni måned, eller efter sommerferien i august måned. 

Julefest 

I december holder vi en julefrokost for børnene samt en eftermiddag med forældrene, hvor vi danser om juletræet, spiser æbleskiver og drikker gløgg. Børnehavebørnene har derudover tradition for at gå Santa Lucia for vuggestuen, såvel som for forældrene.

Fødselsdag

Fødselsdagsbarnet er i centrum denne dag. Arrangementet aftales mellem forældre og personale.

Fællesspisning 

Stuevis/ gruppevis hygger og spiser; børn, søskende, forældre og personale sammen.

Afslutningsfest

Arrangeres af forældre og personale på barnets sidste dag i Røde Ko. 

Kaffemik 

Eftermiddags hygge med forældre og søskende i grupperne/på stuerne.

Røde Ko´s Fødselsdag 

Hele Røde Ko i Centrum mødes og synger fødselsdagssang, flager og spiser is.

 

Lukkedage og ferie

Ferie og Fridage

Det er vores overbevisning, at børn i lige så høj grad som voksne har brug for mindst 3 ugers sommerferie, samt et par uger i løbet af året, for ikke at blive udkørte og stressede. Vores erfaring fortæller os, at børnene klarer sig bedre og har færre sygedage, når de engang imellem får en fridag. Børn har ligesom voksne brug for at koble af og lade op på ny. Børn har også brug for at være sammen med dem, de allerbedst kan lide, deres familie. 

Lukkedage

Alle institutioner til børn 0-9 år i Københavns Kommune kan afholde op til 7 lukkedage - udover de 2 obligatoriske dage som er: d. 5. juni Grundlovsdag og d. 24. december juleaftensdag.
Placeringen af lukkedage besluttes i forældrebestyrelsen i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for disse. 

Har I behov for pasning når der bliver afholdt en lukkedag, vil I blive tilbudt alternativ pasning.
Der stilles ikke alternativ pasning til rådighed, når der holdes lukket d. 5. juni og d. 24. december.